Beskæftigelsen stiger blandt kvindelige indvandrere

Tekst: Emma Skov

På et år er beskæftigelsen blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere steget med 2,3 procentpoint. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige kvindelige indvandrere i alderen 16-64 år er steget fra 49,8 procent i 2018 til 52,1 procent i 2019 (www.statistikbanken.dk/RAS208 ).

Det viser Danmarks Statistiks årlige udgivelse Indvandrere i Danmark , der udkom i december 2020 med de nyeste tal fra 2019 om indvandrere og efterkommere i Danmark.

Flere kvinder i job, men stadig stor kønsforskel Udgivelsen viser, at det blandt ikke-vestlige indvandrere står markant dårligere til med beskæftigelsen hos kvinder end mænd. I 2019 er kvindernes beskæftigelsesfrekvens 52 procent og mændenes 64 procent.

Beskæftigelse efter køn og herkomst, 2009-2019



(Kilde: www.statistikbanken.dk/RAS208)

Dermed er ikke-vestlige indvandrere også den gruppe mennesker i Danmark, der har størst forskel i beskæftigelse mellem kvinder og mænd. Blandt personer med dansk oprindelse er 79 procent af mændene og 76 procent af kvinderne i beskæftigelse. Blandt indvandrere fra såkaldt vestlige lande ligger mændenes beskæftigelsesfrekvens på 73 procent over for kvindernes 65 procent.

Dykker man mere ned i tallene, viser der sig også markante forskelle i beskæftigelsen blandt flygtninge- og indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Beskæftigelsesfrekvensen er især lav for indvandrere fra Libanon, Somalia, Irak og Syrien.

For disse fire lande er der også en væsentlig forskel mellem de to køn: Størst er forskellen mellem mandlige og kvindelige indvandrere fra Syrien, hvor mændenes beskæftigelsesfrekvens ligger på 60 procent og kvindernes på 20 procent.

Beskæftigelsen stiger hos bestemte grupper

Selv om beskæftigelsestallene er lave for bestemte grupper af ikke-vestlige indvandrere, sker der også fremskridt. Det viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik.

For eksempel er syriske indvandreres beskæftigelsesfrekvens steget fra 12,2 procent i 2015 til 43,2 procent i 2019. Dog skal dette ses i sammenhæng med, at en meget stor andel af de syriske indvandrere først kom til Danmark mellem 2015 og 2016, og det tager tid at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

For tyrkiske indvandrere er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 53 til 57,8 procent fra 2010 til 2019. Også for de irakiske indvandrere går det fremad – her er beskæftigelsen steget fra 34,5 til 44,8 procent i samme periode.

Syrere, tyrkere og irakere udgør de tre største grupper af ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 25-64 år i 2019. Det er derfor af særlig betydning for ikke-vestlige indvandreres samlede beskæftigelsesfrekvens, når der sker fremgang netop inden for disse tre grupper.

Mange ernærer sig som selvstændige


Indvandrere i Danmark 2020 giver blandt andet et indblik i, hvilke grupper der er beskæftigede i hvilke brancher.

Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er især ansat inden for specifikke brancher. 15,5 procent af denne gruppe arbejder i kategorien ”rejsebureauer, rengøring og anden operationel service,” og 22 procent arbejder i sociale institutioner. Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder især inden for handel, transport og restaurationsbranchen.

Generelt arbejder en større andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande som selvstændige, hvis man sammenligner med personer med dansk oprindelse og indvandrere fra vestlige lande.

Individuel støtte på vej til job

I KVINFOs Mentornetværk arbejder vi med flygtninge- og indvandrerkvinders beskæftigelse.

Vi laver mentorforløb for kvinder uden for arbejdsmarkedet. Mentorforløbene kobler hver enkelt person med en mentor, som i forvejen er under uddannelse eller i beskæftigelse. Mentoren deler sin erfaring og viden om det danske arbejdsmarked og -kultur med sin mentee, og sammen arbejder de sig tættere på mentees mål.

Vores arbejde er baseret på undersøgelser af de barrierer, som flygtninge og indvandrere – og specifikt kvinderne fra denne gruppe – møder på det danske arbejdsmarked.

Det kan for eksempel være sproglige udfordringer, manglende netværk eller uddannelsesniveau, men også diskrimination på arbejdsmarkedet.

Du kan læse mere i vores rapport Barrierer for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund på det danske arbejdsmarked, som du finder her.

Hvad betyder coronakrisen for flygtninge og indvandreres beskæftigelse?

Finanskrisen i 2008 gik hårdt ud over flygtninge- og indvandreres beskæftigelse. Det viser tal fra Danmarks Statistik, hvor der er et større fald i beskæftigelse fra 2008 til 2010 for ikke-vestlige indvandrere end vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse. Er det samme sket – eller kommer det til at ske – som følge af coronakrisen?

Læs vores nye artikel om pandemiens indvirkning på flygtninge- og indvandrerkvinders beskæftigelse i denne artikel.