Ann og Ummai

Mange uddannelser kræver dansk overbygning

Ummai Habiba er specialist i at udarbejde landkort, som har alle de informationer, der skal til, når man skal bringe hjælp frem efter naturkatastrofer eller håndtere sundhedsepidemier. Hun vil gerne bruge sine erfaringer i Danmark og er derfor i gang med at lære dansk og er sammen med sin mentor Ann Fonseca ved at undersøge, om hun skal supplere sin uddannelse.

Mentee Ummai Habiba

·        Ummai kom i 2015 til Danmark fra Bangladesh sammen sin ægtefælle, da han fik job som IT-specialist i en dansk virksomhed.

·        Master i geografi med sidefag i miljø- og socialvidenskab fra University of Dhaka .

·        Formål med mentorforløb: Ummai vil gerne have støtte til at få et fagligt relevant job i Danmark

Mentor Ann Fonseca

·        Juniorkonsulent i NNIT, hvor hun arbejder med IT-sikkerhed.

·       Master i BA & IT fra CBS, Copenhagen Business School.

Af Jørgen Poulsen

Ummai Habiba er ekspert i at bruge avanceret IT-teknologi til at udarbejde landkort og planer, som man bruger, når man skal håndtere akutte kriser. Det kan være naturkatastrofer, epidemier eller flygtningestrømme. Med GIS, Geografiske Informationssystemer, kan man kombinere alle de data, man har om et område – for eksempel terrænforhold, veje, befolkningstæthed, placering af hospitaler – til at danne nye landkort, der kan give det nødvendige overblik, så man kan gennemføre den mest effektive hjælpeindsats, forklarer Ummai: ”I Bangladesh arbejdede jeg især med sundhedskriser. Jeg udarbejdede kort og planer for, hvordan man for eksempel hurtigt fik bragt syge fra de fattige landdistrikter ind til hospitaler og lægehjælp. Og hvis det ikke var muligt, hvordan man i stedet kunne få lægehjælpen ud til patienterne så hurtigt som muligt. Her i Danmark fungerer transport og kommunikation godt. Men Bangladesh er et udviklingsland, og i landdistrikterne er der ofte bare jordveje. I regntiden er de vanskelige at køre på.”

Ummai har arbejdet inden for sit felt i en del år og i flere forskellige organisationer. Efter at hun kom til Danmark sammen med sin mand, ville hun også gerne bruge sine erfaringer i Danmark: ”Jeg undersøgte jobmulighederne men fandt ud af, at det var vigtigt at kunne tale dansk, når man arbejder med katastrofehjælp. Derfor meldte jeg mig til sprogskolen og nåede mere end halvvejs, før jeg gik på barsel i februar. Men det er planen, at jeg kan starte på sprogskolen igen til januar.”

Parallelt med sprogskolen er Ummai gået ind i KVINFOs Mentornetværk, som hun hørte om gennem en ven, der arbejder som læge i Danmark. ”Formålet med min mentor er at få støtte til at søge job. Jeg kendte ikke meget til det danske arbejdsmarked og arbejdskulturen. Derfor var det også svært for mig at vide, hvad det er virksomhederne ønsker sig af medarbejderen. Jeg tænkte, at det ville være en stor hjælpe af få nogle retningslinjer, som jeg kan gå efter, når jeg søger job.”

Mentornetværket samarbejder med virksomheder

Siden november sidste år har Ummai dannet mentorpar med Ann Fonseca, der arbejder med IT-sikkerhed i virksomheden NNIT, der er en stor dansk it-serviceleverandør med kontorer i mange lande. NNIT har indgået et samarbejdsprojekt med KVINFOs Mentornetværk, der betyder, at NNIT opfordrer sine medarbejdere til at blive frivillige mentorer for mentees, der arbejder med eller er interesserede i IT og computerteknologi.

”En del af mine kolleger er allerede mentorer i Mentornetværket, men de søgte flere folk med min baggrund. Jeg har før tænkt på at blive mentor, men jeg havde ikke tid på grund af studierne”, fortæller Ann. Hun har selv en international baggrund og har boet i både England og Holland. ”Derfor ved jeg, hvor svært det kan være at finde arbejde, når man kommer med en anden baggrund, især hvis man ikke taler sproget flydende. Jeg har også tidligere arbejdet som rekruttør i Holland, så jeg kender problemstillingen fra arbejdsgivers side.”

Før Ann gik ind i rollen som mentor, tænkte hun grundigt over, om hun havde noget tilbyde: ”Jeg startede med at spørge mig selv, hvad jeg kunne bidrage med? Hvad syntes jeg, at jeg kunne gøre nytte med? Jeg kom frem til, at jeg havde noget at bidrage med. Jeg har erfaring inden for jobsøgning fra min tid som rekruttør. Jeg er selv kommet til et nyt land, hvor jeg skulle prøve at komme ind på jobmarkedet. Og fra mit internationale perspektiv ved jeg, hvordan jeg mødte en ny kultur. Det kan godt være svært at finde ud, hvad de uskrevne regler er på et nyt jobmarked. Hvordan taler man med potentielle arbejdsgivere, hvordan netværker man, og hvad er forventningerne til uddannelse? Jeg gjorde mig også dybe overvejelser om, hvorvidt jeg kunne sætte den nødvendige tid af. Jeg havde ikke lyst til at binde mig, hvis ikke jeg kunne give den tid, der var brug for. Det ville ikke være fair overfor mentee.”

Det konkrete arbejde

Som mentorpar har Ummai og Ann vendt mange sten. Hvordan er den danske kultur? Hvordan søger man overhovedet? Hvilke ting lægger arbejdsgiver vægt på? Hvordan skriver man ansøgninger og sætter et CV op? Kan man åbne nye muligheder og netværk ved at deltage i faglige arrangementer, så man måske kan komme ind ad bagvejen?

”En ting, der overraskede mig, og som jeg ikke lige havde tænkt over før, var, at en udlænding selvfølgelig mangler viden om, hvilke hjemmesider vi bruger til at søge efter jobs. Det er der jo særligt brug for at vide.”

Men udover de praktiske ting handler det også om at grave ned i, hvilke ambitioner og interesser Ummai har – ikke kun lige nu, men generelt i livet, peger Ann på som en af sine nye erfaringer som mentor. Selv om Ummai og Ann har aftalt at fokusere mentorrelationen på det faglige, bliver relationen dermed også lidt bredere.

Internationale uddannelser ikke altid nok

Mange højtuddannede indvandrer og flygtninge løber ind i en udfordring, når de skal have anerkendt deres akademiske grad i en dansk sammenhæng. Ofte vil arbejdsgivere være usikre, fordi de føler, at de mangler viden om det universitet, som ansøger har studeret ved. Det er Ummai bevidst om, selv om hendes uddannelse er fra det førende universitet i Bangladesh: ”Derfor overvejer jeg, om jeg bør starte på universitet her og supplere min master for at øge mine jobmuligheder.”

Sammen har Ummai og Ann derfor set på, om der findes internationale vurderinger af University of  Dhaka , som Ummai kan referere til i sine jobansøgninger. Men de har også undersøgt, hvilke supplerende uddannelsesmuligheder der er, og hvordan man søger på universiteternes hjemmeside for at finde relevante uddannelser og enkeltkurser. Indenfor mange fag går udviklingen superhurtigt, peger Ann på: ”Når man er kommet til Danmark, er det enormt svært at finde arbejde, og lige pludselig har man et stort hul i sit CV. Det kan arbejdsgivere generelt ikke lide, selv om man har masser af erfaring.”

Kurser og supplerende fag kan derfor bidrage til, at arbejdsgiverne kan se, at ens uddannelse og erhvervserfaring lever op til aktuelle krav, forklarer Ann: ”Vi har også talt om muligheden for at komme ind i en anden branche eller et job på et lavere niveau, der giver Ummai chancen for at vise, at hun har den nødvendige viden og de rigtige kompetencer.”

Bedre dansk via et arbejde

Ummai og Anns mentorforløb startede i november 2016, og de nåede langt, inden Ummai gik på barsel i februar, fortæller hun: ”Vi har talt om, hvordan man skriver et CV, der er målrettet en dansk arbejdsgiver. Vi tog udgangspunkt i mit gamle CV, og Ann gav mig råd til, hvordan jeg kunne pudse det af. Jeg skal skrive det så kort og præcist som muligt, fremhæve mine nøglekvalifikationer og understrege de resultater, jeg har opnået. Vi talte også om, hvordan jeg skal tilpasse mit CV hver gang, så det passer til jobbeskrivelsen. Derefter tog vi fat på de andre områder som, hvordan en ansøgning skal se ud osv.

Men jeg har også lært, at jeg ikke skal bekymre mig så meget om mit dansk. Jeg skal søge alligevel, fordi jeg har mine kvalifikationer og erfaringer, som jeg kan bidrage med. Det, synes jeg, er meget motiverende og opmuntrende. Når jeg kommer ud på en arbejdsplads, bliver jeg bedre til dansk. Jeg vil også bedre kunne forstå og tilpasse mig den danske arbejdskultur, når jeg er i arbejde. Jeg behøver altså ikke at lære perfekt dansk, før jeg søger job.”

Det har overrasket Ummai positivt, at en mentor også tager initiativ: ”En dag kom Ann med et jobopslag, som, hun syntes, jeg skulle kigge på. Det passede godt til min kvalifikationer, og det var en god organisation at arbejde for, syntes hun. Jeg forventede, at mentor blot vil give mig nogle retningslinjer, men med Ann har jeg fået meget mere i og med, at hun støtter meget mere op.”

Stof til eftertanke

Mentorrollen har givet Ann stof til eftertanke, synes hun: ”Jeg er imponeret over Ummais energi og gå-på-mod i forhold til en situation, hvor hun bliver ved og ved at søge, selv om hun bliver mødt med afslag. Især når man er så dygtigt fagligt, som hun er, og har den baggrund, som hun har. Det får mig til at reflektere over, hvordan jeg ville reagere, hvis jeg var i samme situation. Mentorrollen har også fået mig til at tage tættere kontakt til mine internationale kolleger i NNIT og vise lidt større interesse for dem og deres baggrund. Jeg kan mærke, at det betyder noget for mine kolleger.”

På grund af barselsorloven er mentoraktiviterne på stand by, men Ummai vil gerne genoptage mentorforløbet til september.