Cristina og Anne Mette

Nøglen til både et job og en dansk hverdag

Efter 11 måneder fik Cristina Saiz sit ønskejob som kemiingeniør i medicinalindustrien. Men det har været lige så vigtigt for hende, at samarbejdet med mentor Anne Mette McAloone har hjulpet hende med at tage et kæmpe skridt ind i det danske samfund.

Mentee Cristina Saiz

·   Cristina tog fra Madrid for 5 år siden for at færdiggøre sin uddannelse på DTU, Danmarks Tekniske Universitet.

·   Målet med mentorforløbet var at få et job. Cristina ønskede sig derfor en mentor, der havde branchekendskab, og som kunne sparre om arbejdsmarkedet, CV og ansøgninger.

 

Mentor Anne Mette McAloone

·   Anne Mette er senior projektleder i Novo Nordisk.

·   Hun er teknikumingeniør og er engelsk gift.

 

Af Jørgen Poulsen

Siden 2002 har kendskabet til, at man kan blive mentor og mentee i KVINFOs mentornetværk, bredt sig som ringe i vandet, fordi man hører om det gennem venner og kolleger eller i faglige sammenhænge.  Det gælder også for Anne Mette McAloone og Cristina Saiz.

Anne Mette har selv prøvet at skulle finde job i et nyt land, fortæller hun: ”Det kan det være rigtig nyttigt at have nogen at tale med og finde ud af, hvordan man gør tingene netop der. Jeg har selv prøvet det. Første gang var, da jeg efter gymnasiet havde et sabbatår i Frankrig. Bare det at skulle søge et job og finde ud af, hvordan man gør det, var en udfordring. Det er i den slags situationer, man har brug for en, der har lokalkendskab. Så da en veninde, der selv er mentor i KVINFOs Mentornetværk, fortalte om det, tænkte jeg, at jeg gerne ville være mentor.

Cristina Saiz’ hørte om KVINFOs Mentornetværk fra den kvinde, hun boede til leje hos. ”Jeg googlede Mentornetværket for se, hvad det kunne hjælpe med og tænkte med det samme: Hvorfor ikke? Jeg følte, at jeg havde hårdt brug for det. Jeg tilmeldte mig, og i løbet af få dage fik jeg et møde hos KVINFO, hvor de fortalte om Mentornetværket, og hvor jeg udfyldte skemaer. Få måneder efter skrev de, at Anne Mette ville være et godt mentormatch, og de foreslog, at vi mødtes.”

Efter at Cristina var blevet færdig som kemiingeniør, stod det øverst på hendes ønskeliste at få et job i medicinalindustrien. Her var Anne Mettes profil perfekt. De havde samme uddannelse. Samtidig har Anne Mette stort branchekendskab og et stort netværk, og hun kunne udpege de virksomheder, hvor det kunne være relevant for Cristina at søge job.

”Jeg håbede, at Anne Mette kunne guide mig ind på det danske jobmarked. Selvfølgelig havde jeg på DTU lært meget om Danmark og hørt, hvordan arbejdsmiljøet er. Men det er noget andet, når du møder en, der deler ud af sine førstehåndserfaringer. Samtidig ville jeg gerne øve dansk. På det tidspunkt var jeg kun nået til niveau 2, så jeg var virkelig langt bagud”, vurderer Cristina.

Fagligt match og gensidig læring

Anne Mette har været mentor før i andre sammenhænge. Efter hendes vurdering er det store plus ved KVINFOs mentormodel, at man kan matche sig efter uddannelse, jobprofil eller fælles interesser. Det er med til at få samarbejdet til at glide og øger chancerne for at nå mentees mål: ”Da jeg havde mødt Cristina og fandt ud af, at hendes uddannelsesbaggrund på mange måder ligner min, tænkte jeg, at det bliver en smal sag at få hende i arbejde.”

For mentorparrene går samarbejdet begge veje, fortæller Anne Mette: ”Jeg har lært meget af Cristina om, hvordan det er at lande i Danmark og om Spanien og spansk kultur. Vi brugte selvfølgelig meget tid på at kigge på vores CV’er. Cristina er jo en del yngre end mig, og tingene udvikler sig jo med tiden, så hun har inspireret mig til at gøre mit CV mere tidssvarende.” Det er også Anne Mettes vurdering, at Cristina har lært hende en del om, hvordan man kan bruge de sociale medier.

Åbnede det danske samfund

Efter 11 måneder som arbejdsløs kom Cristina i mål og fik job i virksomheden Biogen. Mentorforløbet havde været afgørende. Udover at få branchekendskab, øve dansk og arbejde med CV og ansøgninger, havde det været vigtigt for Cristina, at de havde forberedt jobinterviews grundigt, forklarer hun: ”Anne Mette og jeg mødtes et par gange, hvor vi gennemgik, hvordan jeg skulle formulere mig til jobinterviews, og hvordan jeg skulle reagere undervejs. Det var også en støtte, at det ikke kun var mig, der var glad for at skulle til samtale men også, at Anne Mette var spændt. Man føler, at man ikke står helt alene med det. Det var guld værd, at Anne Mette undervejs sagde, at det kun var et spørgsmål om tid, før jeg fik et job. Denne opmuntring var nok det vigtigste undervejs i processen.”

For Cristina havde det topprioritet af komme i arbejde og bruge sin uddannelse. Men når hun ser tilbage, er oplevelsen af at falde til i Danmark mindst lige så betydningsfuld. Anne Mette har været med til slå hul til en dansk hverdag: ”Jeg følte, at jeg omsider fik en tæt relation til en dansker. Det var den første dansker som uforbeholdent ville hjælpe mig, og som kunne forstå mit ringe dansk. Det har virkelig været et stort skridt ind i det danske samfund for mig at komme til at kende en, der vil vise mig sin verden, der også på et tidspunkt bliver min. På DTU møder du nogle danskere og en masse andre udlændinge. Men der er ingen, du kan komme til med dine problemer eller bekymringer, og som du i den sidste ende stoler 100 procent på. Men det gjorde jeg med min mentor. Det havde været et hårdt år for mig. Du har læst i mange år og har lige afsluttet din master. Du har været i en situation, hvor du kendte din verden. Nu vidste du ikke, hvor stien førte hen. Du stod uden job men ville gerne arbejde. Selv om jeg sendte mange ansøgninger, kom jeg kun til få samtaler. Derfor var den støtte, jeg fik fra Anne Mette, utrolig vigtig.”

Alder spiller ingen rolle

Der er relativt stor aldersforskel mellem Anne Mette og Cristina. Det oplevede de overhovedet ikke som et problem. Erfaringer fra KVINFOs Mentornetværk viser da også, at alder ikke ser ud til at spille en rolle for samarbejdet mellem mentor og mentee eller for, om mentee når sine mål. Det gælder også for mentorpar, hvor mentor er yngre end mentee, eller for par, der er jævnaldrende.

Anne Mette mener, at aldersforskellen i deres tilfælde kunne bruges positivt: ” Jeg lærer også rigtigt meget af mine børn. Det gælder for eksempel tilgangen til ny teknologi, og hvordan den bruges. Så man kan lære endnu mere af hinanden, når der er en aldersforskel, som der er mellem os, synes jeg. Jeg kunne jo være hendes mor. Jeg tror også et eller andet sted, at Cristina synes, at det er hyggeligt. Hun er jo væk fra sin familie.

Christina er enig i den vurdering: ”Det lyder måske lidt søgt, men man kan opfatte mentorrollen som en mor- eller farfigur. Men hurtigt indså jeg, at det ikke ville forandre noget, om Anne Mette var 20 eller 60 år. Så aldersforskellen betød intet for mig.”

Cristina er nu selv mentor

Anne Mette har lang erfaring som mentor blandt andet for studerende på DTU og på Novo Nordisk i et program for flygtninge. ”Man finder generelt ud af, hvor forskellige vi mennesker er. Det gælder jo i alle aspekter af livet, at folk er meget forskellige. Nogle klikker man vældig godt med fra starten. Det gjorde Cristina og jeg. Det var bare hyggeligt at være sammen, og så får man lyst til at følge med i hinandens liv. Der er andre mentorforløb, hvor jeg tænkte: Opgaven skal løses, og når den er løst, ses man ikke mere.”

Sådan er det ikke gået her. Cristina og Anne Mette ses stadig selv om, de har afsluttet deres mentorforløb. For mentorrelation har udviklet sig til et venskab. Samtidig har Anne Mette inspireret Cristina til selv at blive mentor i KVINFOs Mentornetværk. Anne Mette forklarer: ”Jeg tænkte, at Cristina netop selv har prøvet at komme til Danmark, søge job og skulle finde ud af, hvordan man sætter sit CV op og får branchekendskab. Cristina er den helt rigtige til at være mentor. ”