Mentor/mentors rolle

En mentor er en kvinde, som har valgt at bruge noget af sin fritid på at støtte dig i at komme videre i dit liv i Danmark. Du vil derfor møde et menneske, som lytter og kan rådgive dig i din jobsøgning. Du kan også tale fortroligt med mentor om de udfordringer, du møder i dine forsøg på at opbygge sociale kontakter og blive en aktiv del af det danske samfund.

En mentor kan bl.a. støtte dig med:

  • at afsøge dine jobmuligheder
  • at skrive ansøgninger
  • at forberede jobinterviews
  • at få viden om arbejdskulturen på danske arbejdspladser
  • at undersøge nye uddannelsesmuligheder
  • at finde praktikjob
  • at træne dansk
  • at opbygge sociale netværk
  • at introducere dig til dansk kultur og muligheder i samfundet.